Drømmefabrikken bor i den gamle margarinefabrik Siden etableringen i 2003 har Drømmefabrikken boet i lejede lokaler i kontorfællesskaber ude i byen, men i foråret 2008 rykkede vi ind i egne, nyrenoverede lokaler i den tidligere Ringsted Margarinefabrik. Bygningen, der fungerede som margarinefabrik fra 1921 til 1952, ligger centralt i Ringsted på Bøllingsvej, der løber parallelt med byens hovedstrøg Nørregade.
At der nu produceres drømme i form af reklamebudskaber i den gamle fabrik er meget sigende for udviklingen fra industrisamfund til oplevelsessamfund. At det netop var reklamens magt, der tog livet af margarinefabrikken i sin tid, er en anden sag. Den sidste ejer af margarinefabrikken Svend Nielsen fortalte således til Ringsted Lokalhistoriske Arkiv i 1991, at konkurrencen til sidst blev for hård, og folk kunne kun sige navnet: Oma Margarine. Hent interview som lydfil her (5 min.)
|