Korrespondance
Virksomhedens korrespondance er et ofte overset område, når det gælder om at profilere virksomheden professionelt. Det er ikke alle medarbejdere, der formulerer sig lige godt, for ikke at sige staver korrekt eller har helt styr på tegnsætningen.
Tekstbank
For virksomheder, der benytter pc’er og måske ligefrem har et Intranet, er det en enkel løsning at få udarbejdet en tekstbank, så alle medarbejdere kan trække på standardbreve til forskellige formål. Medarbejderne sparer tid, og indtrykket er mere tillidsvækkende.
Vi har stor erfaring i at ”gennemskrive” også faglige og teknisk tunge tekster, som fx tilbuds- og udbudsmateriale samt juridiske tekster, der skal være forståelige for almindelige mennesker.
Skabeloner i Word og PowerPoint Korrespondancen, såvel den interne som den eksterne, er også mere tillidsvækkende, hvis den er sat professionelt op. I behøver ikke dyre eller komplicerede, grafiske programmer, men kan i mange tilfælde komme lang med et nyhedsbrev opsat i Word eller en prisliste opsat i PowerPoint. Vi udvikler skabelonen til dig, du fylder tekst og billeder i – og når du konverterer dokumentet til en Pdf, ser det helt professionelt ud! |